Lydmeditation

mere blandet 010

Oplev en meditationsaften med lyden som bærende element. Ved hjælp af syngeskåle og andre instrumenter skabes et rum, hvor bevidstheden tages ind i en meditativ tilstand i form af opmærksomhed, ro og afspænding samt accept af nuet.

Det at skabe klangtæpper i form af velafbalancerede anslag på syngeskåle er specielt velegnede til meditation, da de ikke i samme grad som musik skaber specifikke konnotationer, men fungerer mere som “ren” lyd. Derved kan man blive guidet afsted uden nødvendigvis at skulle forholde sig til følelsesmæssige problemstillinger, men derimod mærke at det mentale røgslør “fader stille ud”. Når der så alligevel opstår sekvenser, som virker mentalt aktiverende eller forstyrrende, så kan lydene fra syngeskålene være med til at holde os på sporet og lade os acceptere, de tanker der nu er der, uden at vi nødvendigvis identificerer os med dem.

Specielt en tilbagevendende “drone”-tone der virker som et trygt fikseringspunkt, kan have den omtalte effekt.

Lydkunstner Gert Bach har sammen med flere lydfolk været i flere natkirker (Vor Frue Kirke, Vor Frelser Kirke, Helligåndskirken og Messiaskirken) i København, hvor de sammen har afholdt lydmeditationer. Bl.a. med lydpraktiker, Anette Bjerre, og musiker og lydarbejder, Thomas Nielsen.

Eller mere musikalsk orienterede lydarrangementer med pianist og komponist Kristian Marcussen samt intense og kunstnerisk baserede lydlandskaber med psykoterapeut og lydkunstner Mayaya Louise Schubert og mindfulness-instruktør og danser Neti Storm.

Du kan lytte til dem her: Meditative lydlandskaber.